BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Hvem af de seks lokale kandidater får din stemme?

09-10-2021



Om 13 dage, lørdag den 23. oktober, hænger valgplakaterne atter i lygtepælene, og valgkampen er sat ind. Men hvad kan vi forvente os af kommunalvalget i november?

Hvilke dagsordener vil fylde i vores kommune og helt konkret hos vælgere og kandidater med bopæl på Broagerland?

Det får du et første indblik i på Broagerhus onsdag aften. Kl. 19.00. Af de opstillede 105 kandidater til kommunalvalget i Sønderborg Kommune bor seks af dem på Broagerland.

De lokale kandidater er inviteret til det første af to vælgermøder på Broagerland. Bag invitationen står Broagerhus, Broager Udviklingsforum og net-mediet broager.dk.

Den 10. november er spidskandidaterne inviteret, men først gælder det mødet på onsdag den 13. oktober for de lokale. Det viser sig, at kun tre partier har opstillet kandidater fra Broagerland.   

De seks kandidater, som partierne har meldt ind, er:

Socialdemokratiet:
Erik Lorenzen, Iller.
Henrik Sohl, Broager

Slesvigsk Parti:
Christel Leiendecker, Broager

Venstre:
Erik Krogh, Broager
Rasmus Banke, Broager
Daniel Staugaard, Egernsund

Mød dem. Udspørg dem. Find ud af, hvordan de vil kunne bidrage til, at der kommer mere gang i udvikling og vækst på Broagerland og i kommunen. Eller arbejde for bedre dagpleje, hjemmehjælp eller andet, som optager dig. Det er på onsdag kl. 19 på Broagerhus.