BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Hvor vil du opleve Sct. Hans bålet

21-06-2019



På søndag er det igen Sct. Hans, og der er flere arrangementer i Broager og omkring Broager. Samtidig ser det ud til, at det der bliver tørt med svag vind og mellem 17 og 22 grader i år. 

Broager:

Broager Kirke holder Sct. Hans i præstegårdshaven fra klokken 1700 - 1930. Det er mest for “spaghettibørn” og andre, som er for trætte til at være længe oppe. Vi mødes og leger, synger, spiser og får en kort sankthanstale. Bålet tændes omkring 1730. Vi stiller grill op og har pølser, snobrødsdej og drikkevarer, som man kan købe. Det officielle program slutter kl. 19.30, men man er velkommen til at blive og hygge længere.

 

Smøl:

Sankt hans bål på  Smøl Vold ca.kl.21.30 - uden nogen festtaler blot i stilhed og eftertænksomhed. 

Iøvrigt med flot udsigt til Flensborg Fjord, Nybøl Nor samt Dybbøl og Vemmingbund.

 

Egernsund

Egernsund Borgerforening afholder Sct, Hans på området Grønland

Båltale ved MEP Christel Schaldemose

 

Vemmingbund:

Sommerhusforening afholder Sct. Hans i Vemmingbund.

Der er livemusik i teltet og mulighed for at tilberede sin grillmad på den opstillede grill.

Båltale ved Daniel Staugaard klokken 2115

 

Skodsbøl:
Landsbylauget afholder Sct. Hans ved klubhuset

Grillen er klar fra kl. 17.30
Drikkevarer kan købes i teltet/klubhuset
Gratis snobrød til de små.

Bål og sang kl. 20.30
Årets båltaler: Benny Engelbrecht

Kom og få en hyggelig Skt. Hans aften. Medbring egen service og
grillmad, så vil landsbylauget sørge for et veldækket bord.

-jørgen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk