BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Jørn Lehmann Petersen hædret med Ridderkorset

22-06-2022


Kommunaldirektør Tim Hansen overrakte ridderkorset til Jørn Lehmann. Fotos: Christel Leiendecker.

Sønderborg Kommune og Region Syddanmark har indstillet Jørn Lehmann Petersen, regionsrådsmedlem og tidligere byrådsmedlem til at modtage Dannebrogsordenens Ridderkors.

For at modtage denne hæder skal man have haft hvervet som byrådsmedlem eller regionsrådsmedlem i mere end 16 år, have ydet en fortjenstfuld indsats og være værdig til at modtage Ridderkorset.

Dette er tilfældet for Jørn Lehmann Petersen, Broager, som  samlet set igennem 40 år varetaget et offentligt hverv som lokalpolitiker repræsenterende Socialdemokratiet, som også hans far gjorde som borgmester i Vojens gennem en årrække. Jørn Lehmann har både været borgmester i Broager Kommune, udvalgsformand i Sønderborg Kommune og er nu senest udvalgsformand i Region Syddanmark.

Jørn Lehmann Petersen har altid haft de svageste i samfundet for øje. Han har kæret sig om de mennesker, de rhar haft mest brugg for hjælpen i en kommune. Som formand for foreningen Ligeværd er han optaget af at hjælpe unge mennesker med særlige udfordringer videre på ders færd i livet.

Udviklingen af lokalområderne, herunder kamen for en mere bæredygtig udvikling står ogå som en ledestjerne for Jørn Lehmann Petersen. I de seneste valgperioder har han som formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark arbejdet særdeles inensivt på at få ryddet op på miljøbelastende og stærkt forurerende geografiske områder i regionen.

Han har i de 40 år blandt andet haft disse hverv:

1982-1985: Viceborgmester i Broager Kommune.
1986-1990: Formand for TekniskUdvalg i Broager Kommune.
1982-2007: Medlem af byrådet i Broager Kommune.
1990-2007: Borgmester i Broager Kommune.
2006-2009: Viceborgmester i Sønderborg Kommune.
2006-2009: Formand for Bøærne- og Uddannelsesudvalget.
2006-2013: Medlem af byrådet i Sønderborg Kommune.
2014 -         Medlem af regionasrådet i Region Syddanmark.
2014 -         Formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.