BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Julekalender-weekend i Broager

04-11-2017


I dag lørdag og i morgen søndag kl. 10-13 går forældre og børn rundt i Broager by og tilbyder os at købe BUI Fodbolds julekalender. Overskuddet går til børnene, til drenge og piger, som spiller fodbold, til trøjer, til bolde, til udstyr, til sociale aktiviteter, til stævner m.v.

- Det er altid første weekend i november, at vi sælger kalenderen, og sidste år gik det over forventning med ca. 15.000 kroner i overskud til fodbold-arbejdet. Vi håber, det går lige så godt i år, fortæller Annette Hardman, Vemmingbundvej. Hun trøster dem, som måske ikke får købt kalenderen i weekenden

.

- Vi har trykt 700 kalendere, og dem vi ikke sælger i weekenden, kan købes i Super Brugsen, sparekassen og i hallen, og den 23. november står vi ved indgangen til Brugsen, som den dag har smagsdag, oplyser Annette Hardman.

Og husk. Der er 24 flotte præmier. Især takket være 10 lokale virksomheder, som har meldt sig som præmiesponsorer.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk