BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Kan du bo på landet uden bil?

07-06-2018



Kan man bo i en landsby uden at eje et køretøj og stadig være mobil? Det er emnet for en aften på Frk. Jensen i Skelde den 18.juni, hvor Dynt-Skelde-Gammelgab har en landsbybus, som på andet år kører forsøg med alternativ kollektiv transport..

- Det er et nyt koncept, vi skal snakke om og kommentere, om det har sin gang på jorden, fortæller Roy Hansen fra landsbylauget.

Konceptet går ud på, at man kan købe et klippekort, en pakkeløsning i en app, hvor man f.eks. kan købe en 10-turs-billet, landsbybussen et antal gange pr. måned, en låne-cykel eller et antal flextur-kørsler i én ”pakke”.

Visionen er, at servicen vil blive lige så bekvem som at eje en bil – bare billigere.

Kom og hør, hvad der kan blive virkelighed lige om lidt, hvis vi sammen kan strikke en brugbar løsning sammen for alternativ kollektiv kørsel i landdistrikterne, så vi kan nøjes med én bil frem for to – lyder opfordringen fra kommunens sekretariat for landdistrikter, især til beboerne i landsbyerne på Broagerland. Af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig.

Det kan ske per mail tasn@sonderborg.dk, inden den 15. juni kl. 12.00 – eller på dette link

 

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk