BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Kan en turist overnatte hos dig?

08-01-2020


Skriv eller ring senest 19. januar!

Hvis du tilbyder overnatning med eller uden morgenmad til turister i Broager by, så opfordrer Udviklingsforum dig til at fortælle om det, så de nye turistkort over Broager by kan vise, hvor der er overnatningsmuligheder i byen. Skriv til redaktion@broager.dk eller ring på tlf. 6151 4788 senest søndag den 19. januar.

- Vi har søgt og fået penge til et bykort, som turister og gæster i byen kan få glæde af, fortæller tovholderen på turistkort-projektet, Kristian Pallesen. Udviklingsforum har aftalt det videre forløb med Visit Sønderborg, som også bidrager praktisk og økonomisk til design og trykning af 10.000 bykort til Broager.  

Udover at angive overnatningsmuligheder i byen vil kortet også vise, hvor de kommende fortællestokke kommer til at stå. Stokkene angiver en rute, som turisterne kan følge på en bytur i Broager, og hver fortællestok vil med billeder og lyd give brugerne en indføring i Broagers liv og historie.

Også Udviklingsforums initiativet til at etablere fortællestokke udspringer af arbejdet med Broagers bystrategi.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk