BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Klar besked: Skoven skal lovliggøres eller væk

06-11-2019



Menighedsrådets formand, Birgit Brockhattingen, oplyste på mødet i aften, at menighedsrådet i Broager i flere år har været klar over, at skoven ud mod Brovej er pålagt to modsatrettede klausuler. – Men vi har bevidst valgt ikke at gøre noget ved det, sagde formanden, før formanden for jordudvalget i menighedsrådet, Marianne Tychsen, gav en indgående orientering om sagen og bl.a. oplyste, at menighedsrådet har ændret mening:

- Menighedsrådet vil nu rydde op i de lomæssige forhold der er. Det er vi enige om, så sagen ikke dukker op igen om f.eks. fem år. Vi er samlet i aften for at høre jeres argumenter, for i menighedsrådet har vi ikke selv tænkt, hvad der skal søges om, oplyste Marianne Tychsen.

- Når man læser fredningsteksten er det rimelig svært at forstå, hvorfor vi har en skov. Der er høj beplantning, og det kan ikke diskuteres, sagde hun og pegede på, at der er to veje at gå.

Vi vil gerne have lovliggjort forholdene. Det kan vi gøre enten ved en fysisk lovliggørelse, ved at følge fredningen og fjerne skoven, eller ved retsligt at lovliggøre skoven ved at opnå en dispensation til at lade skoven forblive, som den er.

Vi ved, hvilke instanser, der skal tages i ed, og vi ved, at det vil tage mange måneder, før en afgørelse kan falde. Vi ved også, at økonomiske interesser slet ikke tæller. En dispensationsansøgning vil blive fortolket som man mener, de tænkte dengang deklarationen blev skrevet.

Forhistorien

De ca. 40 fremmødte lyttede opmærksomt til mulighederne – og til forklaringen på, hvorfor der vokser en skov op.

I 1953 var der plantet juletræer på arealet, hvor vi i dag har skoven. Og i visse lovtekster er juletræer at betragte som afgrøder. Men om det er høj beplantning kan man sikkert diskutere. I 1953 var der også en bræmme af høj læbeplantning. Så der har i skel været en forholdsvis høj beplantning.

Mit bedste bud på, hvorfor der er opstået en skov er, at kirken har kunnet bruge noget gran, og så har det udviklet sig, og der er blevet efterplantet med løvtræer. Dermed er det blev en beplantning, der har karakter af skov, forklarede Marianne Tychsen.

At skoven, der ikke måtte plantes, pludselig ændrer status til en fredskov, skyldes ny lovgivning, for i 1996 blev det besluttet, at alle offentligt ejede skove i Danmark skulle være fredskov, som man ikke må fjerne. De 17.000 kvm skov ud mod Brovej er fra 18. marts 2002 dermed fredskov. Og hvad gør vi så!

Deltagerne i mødet talte flest om følelserne, om glæden ved at gå i skoven, om den rekreative gevinst ved skoven, om skovens funktion som støjdæmpende i forhold til trafikstøj – og om hvordan det netop er muligt at se kirkens to tårne, næsten uanset hvor man står og bevæger sig.

- For mig handler det om ordentlighed, om deklarationens bestemmelse om frit og uhindret ind- og udsyn til kirken, sagde Ole Hansen, som fortalte om en landmand ved Sønder Vilstrup, der ville plante en skov men for et halvt år siden fik nej af biskoppen, som henviste til en ekstra fredning, der skulle sikre kirkens frie ind- og udsyn. Det er nøjagtig er sag som vi har her i Broager.

Handler det om CO2 regnskab, så vil jeg foreslå, at menighedsrådet planter de to hektar skov på grunden, som kirken har liggende på Smøl Mark. Det går ikke ud over nogen.

Hvis nogen synes, at det vil støje, hvis skoven kommer væk, så vil jeg foreslå menighedsrådet at samarbejde med Udviklingsforum om at få etableret den rundkørsel, som amtet for 15-20 år siden købte jord til at kunne anlægge – og at få lagt stilleasfalt på strækningen.

Torsten, som fortalte at han arbejder med EU-ret, mener ikke, at deklarationen fortsat kan være helt gældende juridisk. Jurister vil godt kunne finde argumenter for at bevare skoven, sagde han.

På et af de kommende møder i menighedsrådet i Broager tager man stilling til at søge enten om at få lov at bevare skoven eller at få lov til fjerne den.

- Skal den fjernes, kan der blive en fin blomstereng. Det kan man sagtens se for sig som et område, der kan øge biodiversiteten, bemærkede Marianne Tychsen.

Og meget apropos til aftenens tema sluttede mødet med sangen: Nu falmer skoven… Om den også falder, ved vi måske om et år eller to.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk