BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Klar til at jule på Torvet i Broager

14-11-2018



Der bliver lagt flere kræfter i at gøre optakten til julen til en endnu bedre oplevelse på Torvet i Broager i år end tidligere. Faktisk begynder aktiviteterne allerede den 22. november, hvor SuperBrugsen kl. 15-18 håber, at rigtig mange vil smage på julen. En række leverandører og SuperBugsen selv vil sørge for at give gæsterne en god oplevelse.

Julemåneden bliver i år også  med julestjerner i gadebilledet. Erhvervslivet får de første 20 kæder leveret, men desværre så sent, at de i år bliver tændt i december og ikke sammen med tændingen af det store juletræ ved SuperBrugsen. Træet tændes fredag d. 30. november kl. 15 på P-pladsen foran SuperBrugsen. Juletræstændingen er hovedsagligt rettet mod førskolebørn, men alle byens borgere, store og som små er velkomne. Broager Brandværns lille juleorkester spiller julemusik og SuperBrugsen Broager giver lidt godt til alle børn. Juletræstændingen er en af juletraditionerne i byen, så julemandsudvalget håber at så mange som muligt vil møde op.

Vi kan iøvrigt allerede nu afsløre, at selveste julemanden kommer til byen søndag den 16. december. Hertil sælges der Julepose-billetter i SuperBrugsen Broager fra den 5. december. Med sådan en billet kan man få en stor pose slik når julemanden kommer, og Broager erhverv opstiller julehytter og sammen med Ældresagen sørger for, at der både er julehytter og salg af brændte mandler og andet, som hører julen til.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk