BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Koncert med Mark & Christoffer på Broagerhus

15-09-2021


Koncert med Mark og Christoffer på Broagerhus onsdag d. 6. oktober kl. 19.30 - for første gang i Broager!.

Tilmelding på e-mail:

broagerhus@broager.dk el. sms til tlf. 26738130

Billetpris incl. 1 øl el. vand kr. 195,00.

Beløbet indbetales på konto 9797/0001333992 i Broager Sparekasse eller via Mobilepay til 65610.

Husk at opgive navn i.f.m. indbetalingen!

Tilmelding og betaling skal foretages senest d. 1. oktober.

OM MUSIKKEN

Vort musikalske arvesølv er rigt og mangfoldigt, og listen over danske sangere med noget på hjerte er lang som Gudenåen. 

Mark & Christoffer tager i denne koncert livtag med nogle af dansk musiks største profiler og fortolker bl.a. Kim Larsen og Anne Linnet. Men duoen tager også et spadestik ned i den danske muld med sange fra højskolesangbogen. 

Der er både noget at synge med på og noget at lytte til, og det hele er bundet sammen af duoens velkendte sønderjyske humor. 

OM MARK & CHRISTOFFER

Mark Dixon er opvokset på Sydals, Christoffer Brodersen i Gråsten, og duoen blev dannet på Sønderborg Gymnasium i 1998 og har gennem årene underholdt til stort set alle typer arrangementer rundt om i landet. 

Uanset om scenen er Riddersalen i Koldinghus, DGI landsstævne, Augustenborg Slotspark, en sportshal, et teater eller et lille forsamlingshus, er opskriften den samme: to sangstemmer, to westernguitarer, gode sange, godt humør og gedigent musikalsk håndværk.