BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Koncertaften i Skelde - tilmelding nu

13-10-2022


Næste fredag, den 21. oktober er der lagt op til en rigtig hyggeaften med klassisk og moderne country serveret som live-musik af ét af Danmarks mest rutinerede livebands i Skelde. Tilmelding gerne i løbet af kommende weekend!

OM FRØKEN JENSEN

Frøken Jensen, tidligere kendt som “Skelde Forsamlingsgaard” ligger i Skelde på smukke Broagerland. Her driver vært Michael Holtz et hyggeligt sted hvor der er kælet for detaljerne, med fokus på godt selskab, god mad og gode oplevelser i historiske omgivelser fra 1888. 

MENU:

Frøken Jensens berømte mørbradgryde med tilbehør. Bedre bli'r det ikke!! 

OM SOUTHERN COMFORTS

Southern Comforts er siden starten i 2016 blevet et af Danmarks mest rutinerede og berejste livebands, med utallige shows på festivaller, klubarrangementer, spillesteder og privatfester landet rundt. 

Stilen er nu som dengang klassisk og moderne country udført af nogle af Sønderjyllands mest erfarne live-musikere, og serveret med høj energi, høj kvalitet, og højt humør. 

Alle aldre er velkomne til en hyggelig aften med livemusik på scenen, hyggelig stemning, og plads til en svingom. 

Og man skal bestemt ikke være countryfan for at have en god aften, men når først man har sunget med på alle de sange man jo faktisk godt kendte i forvejen, så er der er en chance for at man bliver det  [😉]  

 

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk