BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Kulturmåned 2021 er aflyst

21-04-2021


Desværre. Vi må aflyse i år.

Arrangørerne af den legendariske Kulturmåned på Cathrinesminde mener ikke, at regeringen kommer til at tillade, at op til 400 kan samles for at nyde årets Kulturmåned.

-Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at vi skulle komme dertil, at vi måtte aflyse. Men det bliver vi nødt til, og vi begynder nu at betale pengene tilbage til de omkring 250, der allerede havde købt billet. Aldrig har forsalget været bedre som i år, fortæller Jørn Lehmann Petersen om aflysningen.

Det er første gang nogensinde, at Kulturmåneden på Broagerland bliver aflyst!

-Vi satser på maj 2022 og har allerede følgende aftaler på plads:

Kulturmåned 2022

Den 10. Maj:Simi Jan

Den 18. Maj: Lars Rohde

Den 31. Maj: Alberte Vinding

-Indehaverne af billet til det nu aflyste kan også lade pengene stå til næste år. Så undgår man evt prisstigning. Vi har dog endnu ikke Poul Krebs på plads, håber det bliver ham - ellers finder vi en anden på tilsvarende niveau, oplyser Jørn Lehmann Petersen.