BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

KV21: ToxErik på camping-kaffe

02-11-2021


(Fotos: Finn Wogensen)

Kommunalvalg trækker politikerne ud i direkte møder med vælgerne. På store valgmøder men i høj grad også til inspirationsmøder i virksomheder. Et af disse møder var toxErik, borgmesterkandidaten Erik Lauritzen, Socialdemokratiet og Erik Krogh, Broager-kandidat for Venstre, deltagere i hos campingpladsejerne Margit Duus og Bent Toft på Gammelmark Strand Camping op til weekenden.

Initiativet til mødet var taget af Torben Boisen på vegne af campingbranchen og Poul Fejer Christiansen på vegne af sommerhusbranchen. Og mødets tema var selvsagt de udfordringer, der ligger for camping- og turistbranchen, og hvor kommunen kan spille en rolle.

Med Corona nedlukninger der ligger bag os, er der kommet fokus på at holde ferie herhjemme, og det mærkes også på Gammelmark Strand Camping. Vi skal hele tiden være forberedt på, at der campisterne efterspørger flere til muligheder sagde Margit Duus og Bent Toft. Et voksende el-bilmarked stiller inden længe krav til anskaffelse af lade standere og der den nødvendige forsyningskapacitet. Mangel på arbejdskraft blev også drøftet og det kan blive en udfordring, for såvel campingbranchen som den øvrige turistbranche. Autocamper turisme er stigende og det stiller også krav til campingbranchen.

En ny trend som vi oplever, er et øget antal vandrere, som bruger vores stier m.m. I vores tilfælde er det især de der vælger Gendarmstien som vi ser, ofte bruger de vores faciliteter og det er forståeligt, men de jo beregnet til vores campinggæster fortæller campingpladsejerne. De efterlyser et nyt offentligt toilet ved Gammelmark til glæde vandrerne på Gendarmstien.

Der er planer om udvidelse af campingpladsen, blandet andet for at øge antallet af campinghytter. Det er en lang vej inden dette kan realiseres, blandt andet på grund af meget lange sagsbehandlingsforløb i kommune og andre offentlige instanser, og det tilbageholder campingpladsejerne i at tage det næste skridt.

Så i hvert fald tre spørgsmål tager de to kandidater til valget med sig hjem: Bør kommunen sikre vandrerne ”eget” toilet nær campingpladsen? Kan kommunens jobcenter bidrage med arbejdskraft til campingpladserne? Behøver det tage 2-3 år at få en tilladelse til at opsætte campinghytter?

 

Billederne:

Til stede ved mødet var Campingpladsejerne Margit Duus og Bent Toft, Torben Bojsen fra campingsbranchen, Poul Fejer Christiansen fra sommerhusbranchen og kandidaterne Erik Lauritzen og Erik Krogh. (Fotos: Finn Wogensen)

Behøver det at tage 2-3 år at få lov til at opsætte flere campinghytter?