BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Lokalpuljen giver julelys i øjnene

10-10-2018



Så er de indkomne ansøgninger til Broager Sparekasses Lokalpulje blevet læst igennem, og kvartalets midler blevet fordelt.To lokale foreninger er tilgodeset denne gang.

Foreningen Broager Erhverv får et tilskud til at etablere julelys i Broager midtby, og Broagerlands Rideklub har modtaget penge til at indkøbe cavaletti-blokke i plast til deres alleryngste ryttere, - blokkene bruges til at lave ridestier og ride hen over.

Der var knap 50 ansøgninger denne gang med en samlet beløbsramme på over 800.000 kroner. En del af ansøgningerne søger om beløb langt over puljens samlede størrelse, hvilket gør det svært at tilgodese.

2 årlige udlodninger fremover

Derfor udlodder vi fremover Lokalpuljen 2 gange årligt – 31. marts og 30. september. Dette vil i højere grad give os mulighed for at kunne imødekomme de lidt større og dyrere ting, der ofte søges til, oplyser sparekassen i en pressemeddelelse.

- Vi opfordrer derfor din klub eller forening til at søge den næste pulje – hvad enten I mangler nye floorballstave, har fået en idé til et nyt koncept – eller en anden form for nyanskaffelse, der giver værdi for jer. Næste ansøgningsfrist er 31. marts 2019.

Ifølge sparekassens hjemmeside bliver der hvert år sat op til 200.000 kr. på højkant i Lokalpuljen.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk