BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Månedens postkort fra cykelfærgen

13-07-2019



Cykelfærgen har nu fået lavet Cykelfærgepostkort, som kan købes ombord for 15 kr, og for dem som måtte være se heldig at få øje på delfinen eller et marsvin, kan man fra kaptajnen få stemplet postkortet med en delfin på.

I går fredag var syv børn fra Børnehuset Himmelblå i Broager på delfin-safari med cykelfærgen fra Egernsund til Brunsnæs. De havde valgt at delfinen skulle hedde Fino, og næsten hele vejen sang de: Fino – Fino, kom nu frem – og til sidst lykkedes det. Et delfinlignende dyr brød overfladen. Og så forholdt børnene sig ikke så meget til, om det var en delfin eller et marsvin.

jv.dk bringer en reportage fra cykelfærgens fredags-tur, som du kan læse ved at klikke her

Midtvejs har 1.000 købt billet til cykelfærgen Danmark-Tyskland

Cykelfærgen Rødsand har nu været på vandet på Flensborg Fjord i nøjagtig 14 dage, og i en midtvejsstatus kan folkene bag cykelfærgen notere, at der nu er solgt 1.000 billetter. – Det skal vi være glade og taknemmelige for, både i relation til økonomien, troværdigheden, konceptet og det fremadrettede arbejde, bemærker Gerhard Jacobsen fra Brunsnæs, Iller, Busholm landsbylaug.

Han mener, at den nye sommerrute over Flensborg Fjord har ramt plet med skibet Rødsand og skipper Palle Heinrich.

- Men fakta er jo også, at vi ikke vinder noget ved at være foran ved halvleg. Derfor skal vi give den fuld skrue de sidste 14 dage, for at vinde kampen. Til de sidste to uger er der ca. 1.500 ledige billetter til salg, og her skal vi sammen forsøge at få så mange solgt som muligt! Det gør I bedst ved at fortælle jeres  omgivelser, at det er nu man skal sikre sig en billet, hvis man vil nå at få en oplevelse på Cykelfærgen, bemærker Gerhard Jacobsen i en mail til de mange frivillige i Cykelfærgens Venner.

Håbet er, at endnu flere i Sønderborg Kommune vil booke billet på www.cykelfærgen.info Allersidste tur sejles den 25. juli.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk