BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Masser af mennesker til juletræstænding i Broager

19-11-2018


En god juleoptakt. (fotos: Jørgen Michelsen og Erik Johannsen)

FREDAGEN blev en rigtig famileoplevelse på Torvet i Broager. Masser af mennesker var mødt op til juletræstændingen, og det lhykkedes at få kaldt julemanden frem. Her følger Jørgen Michelsens reportage.


Byens juletræstænding blev som sædvanligt et tilløbsstykke. 

Børn i alle aldre med deres forældre, bedsteforældre så frem til at træet skulle tændes og julemanden ville kigge forbi og Brandværnet ville spille en lille julemelodi eller 2 til fællessang.

En meget hyggelig stemning med glade og forventningsfulde børn.

Da jeg stod og ventede på at kunne tage et par billeder, kom der en mor forbi med hendes lille datter ved hånden. Datteren gik og kaldte på julemanden, men han kom ikke. Som datteren lidt ked af det i stemmen udtrykte det: "Mor han kommer slet ikke". Men moderen mente nu, at han ville komme lidt senere.

Så mon ikke hun blev glad, da han kom med slæde og det hele. 

En god begyndelse på weekenden og december måned for både de små størrelser og nok også for de større og voksne der ser frem til julens komme.  

Endnu et godt eksempel på, at julen er børnenes fest. De hyggede sig i hvert fald så det ud til.

God søndag


 


 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk