BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Midtals-kommentar til futsal-kamp

16-12-2019


Fra Michael Popp, træner for Midtals Futsal-holdet, har vi modtaget dette indlæg:

Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til kampreferatet på broager.dk og om kampflytningen nævne, at Midtals ca. to uger inden kampen havde bedt BUI om at flytte kampen. BUI havde samtidigt et ønske om at flytte returkampen i Midtals. I første omgang bedte Midtals BUI om den kunne flyttes til et andet tidspunkt i den lige afviklede weekend. Dette kunne man ikke fra BUI, hvorfor et nyt forslag var at flytte den til en hvilken som helst ny dato i den resterende sæson, som går frem til slutningen af februar måned. Det kunne man heller ikke.

Midtals tilbød også at man kunne bytte ude og hjemmebane kampe (Midtals har så hjemme kamp denne gang og Broager vil så få hjemmekampe i returkampen i stedet), da Midtals råder over mere haltid og kampen dermed kan spilles på samtlige af ugens dage. Dette afviste Broager også. De vil dog gerne have flyttet returkampen mod Midtals. Så de vil hvis det er til deres fordel, men ikke hjælpe den anden vej rundt?

Det var så her Ole ringede, og han forklarede mig så, at det var BUI support og hallens cafeteria der ikke ville have kampen flyttet. Det virker usportsligt ikke at ville flytte en kamp, specielt når det var Midtals der sidste år hjalp Broager i gang med Futsal på senior, hvor de fik råd omkring opstart, og hjælp til, at deres træner kunne blive sat ind i Futsal, ved at han overværede træninger i Futsal.

De har endvidere en række spillere der er uddannet i Futsal i Midtals. Midtals kan endvidere ikke rykke op fra 1. division hvor BUI også spiller, da Midtals har et hold i ligaen (overbygning Sønderborg Futsal), så selv om Midtals er nærmeste forfølger, så udgør de ikke en trussel i oprykningskampen for BUI. Det var måske ikke lige helt det man kunne forvente som tak for den hjælp vi gav til BUI, så derfor var der også en kende ”had” til Broager i denne kamp.

I referatet fra kampen hedder det, at en lang diskussion om et rødt kort ikke fører til andet end en udvisning, og der vil altid være nogle protester på et rødt kort der kunne virke noget tyndt. Når det er sagt, så har dommeren skønnet at Midtals spilleren har frataget Broager en oplagt scoringsmulighed, og derfor skal spilleren forevises det røde kort. Så udvisningen kan der ikke pilles så meget ved. Det der tog så lang tid var som ikke det røde kort, men tidtageren fra Broager havde stoppet tiden, da denne forseelse skete. Det må en tidtager kun efter instruks fra dommeren. Den diskussion der opstod var at dommeren mente der skulle lægges sekunder til kampen, men havde uret ikke været stoppet ville der skulle trækkes sekunder fra. Da det gik op for dommeren, at de selvfølgelig skulle trækkes sekunder fra frem for at lægges til, så blev hallens ur korrigeret. Så det er ikke korrekt, når der i referatet stod, at der ikke kom noget ud af diskussionen.

Omkring den situation, at en udskiftningsspiller kritiserer dommeren og løber hen over banen, så er det jo ikke i orden. En udskiftningsspiller skal på ingen måde ytre sig til dommerne, og ej heller betræde banen, så et gult/rødt kort i denne situation kan forsvares, men det der udløser dette, skal man se på.

Midtals får en oplagt scoringsmulighed, og som tidligere beskrevet, så skal en dommer give rødt kort hvis man fratager en spiller en oplagt scoringsmulighed.

Dommeren vælger at give Midtals frisparket og forviser Broager spilleren det gule kort. Det udløste derfor protester fra Midtals, da kortet skulle have været rødt. Derefter vælger linjedommeren (den modsatte dommer), at sige, at der var frispark til Broager først. Det virkede som om han forsøgte at hjælpe dommerkollegaen ud af en situation, fordi han vidste, der var forkert dømt.

Dertil kommer, at en linjedommer ikke kan ”overrule” hoveddommeren (havde tingene været langt fra ham så kunne han godt komme med sin kendelse, men så skal hoveddommeren acceptere dette. Dette ses også nogle gange udendørs hvor en linjedommer markere for offside, men hoveddommeren så vinker ham ned). I denne situation stod hoveddommen klods op og ned ad situationen. Derfor følte Midtals sig meget groft bortdømt i situationen, og en meget afgørende faktor om Broager skal reduceres med en spiller.

Broagers træner Ole Jensen sagde også her til aften, at han mente, der skulle have været frispark til Midtals.

3-3 var et fint resultat, set ud fra vi havde to skadede spillere og to med røde kort, hvorfor træneren som er veteranspiller måtte på banen den sidste del af kampen.

Jeg synes ikke, man skal hænge dommerne ud, de kan også lave fejl…  Men at fremlægge referatet som Midtals bærer hele skylden, er jeg ikke enig i.

For god ordens skyld har Ole Jensen og jeg talt tingene igennem (inklusiv alt det andet om dommerboykot), og vi ser begge frem til et godt returopgør.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk