BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Mindeceremoni for mindehøjen søndag den 20. november

11-11-2022


Mindehøjen i Broager har 100 års jubilæum og Broagerlands Lokalarkiv og Broager Menighedsråd inviterer til mindeceremoni. (Foto udlånt fra Broagerlands Lokalarkiv)

Den 20. november 2022 ca. kl. 11.30 højtideligholdes 100 års jubilæet for indvielsen af mindehøjen ved kirken i Broager. Mindehøjen er et markant mindesmærke fra 1. verdenskrig her på egnen og efter manges mening måske det smukkeste.

Efter gudstjenesten, som begynder kl. 10.30, går de fremmødte i samlet flok gennem kirkegården til mindehøjen, hvor der vil være kransenedlæggelse flankeret af de lokale spejdere. Arrangørerne opfordrer efterkommere til de faldne, hvis navne er nævnt på stenene, til at deltage og måske medbringe en buket til den respektive sten.

Efter ceremonien er Broager Kirke vært ved en kop suppe, så længe lager haves. Hvis vejret tillader det, bliver det i Parken ellers med udgangspunkt i Sognegården.

Herefter vil det være muligt at se en lille udstilling af billeder og tekster om mindehøjen på Broagerlands Lokalarkiv på Brogerhus. Her vil der denne søndag være åbent fra 12.00 til 14.00

Ønsker man at nedlægge en krans eller holde tale, kontakt da formand for menighedsrådet Marianne Tychsen på 52996444 eller mail marianne.tychsen@gmail.com for nærmere aftale.

Mindehøjen blev egentlig indviet den 19. november 1922, men højtideligheden skubbes til søndag den 20.

Hvorfor har Broager en mindehøj? Hvad er mindehøjens historie. Det kan du læse om i en omtale vi bragte for fire år siden - ved at klikke HER


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk