BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Mindestenen i Broager der ikke overlevede

02-04-2021


Menighedsrådet i Broager fik mindestenen fjernet.

Det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift fra Historiske Samfund for Sønderjylland er et temanummer om mindestene og monumenter i Sønderjylland.

Forsiden er prydet af en mindesten fra Broager, som menighedsrådet i Broager fældede den endelige dom over i september 1945. Museumsinspektør Renè Rasmussen, Sønderborg, fortæller om mindestenen:

--

I ANLEDNING AF 50-ÅRET for den preussiske sejr over Danmark i 1864 blev der i 1914 opstillet en mindesten over faldne preussiske soldater på kirkegården i Broager.

Det var en stor granitsten, der var kløvet på langs, men samlet igen med mørtel og murankre og omvundet med en solid kæde af jern. På murankrene stod: ”UP EWIG UNGEDEELT”, og på en plade mellem murankrene stod:

”SEINEN 1864 GEFALLENEN SÖHNEN. DAS DEUTSCHE VATERLAND”.

”Up ewig ungedeelt” var i 1800-tallet den slesvig-holstenske bevægelses slagord og henviste til en passage i det såkaldte Ribe-brev fra 1460, hvori den danske kong Christian den 1. angiveligt havde lovet, at Slesvig og Holsten skulle forblive ”for evigt udelt sammen”.

Den slesvig-holstenske bevægelses mål var at løsrive de to hertugdømmer fra Danmark. Det mislykkedes som bekendt i 1848-1850, men lykkedes i 1864 ved Preussens og Østrigs mellemkomst. Stenens symbolik er let at afkode: Takket være de tyske soldaters selvopofrelse i 1864 var de to hertugdømmer (igen) knyttet uadskilleligt til hinanden, selvom Danmark havde forsøgt at skille dem ad.

Denne tolkning af krigen i 1864 blev gradvist en del af den slesvig-holstenske grundfortælling: at de tre tyske ‘enhedskrige’ i 1864 (mod Danmark), i 1866 (mod Østrig) og i 1870-71 (mod Frankrig) hver især havde været vigtige trin på vejen mod et samlet tysk kejserrige. Nogle gange regnedes tre-årskrigen 1848-1850 endda med.

Efter Genforeningen forsøgte dansksindede i Broager at få stenen fjernet, men mødte stærk modstand hos Broagers tysksindede præst, Andreas Nissen, der var fortsat i embedet efter 1920. Det slesvig-holstenske monument blev i stedet afbalanceret med et dansk Genforeningsmonument.

Pastor Nissen døde i 1939. Og i 1945 var det så vidt: Tiden var ikke just venligt stemt mod tyske, nationale mindesmærker, og den 19. september 1945 blev sagen drøftet i Broager menighedsråd.

Kunne man evt. nøjes med at fjerne referencerne til slesvig-holstenismen, nemlig lænke og murankre?

Stenen ville herefter alene fremstå som mindesten for faldne soldater.

Men efter en afstemning blev det med stemmerne syv mod to besluttet at fjerne monumentet fuldstændigt.

--

Månedsskriftet kan købes ved henvendelse til hssdj@hssdj.dk