BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Mød den nye præst på søndag

19-04-2021


Malene Freksen er ny præst i Broager.

Retningslinjerne for afvikling af gudstjenester er ved at blive lempet. Allerede nu ved vi, at pladskravet reduceres, så der kan være flere i kirke, oplyser menighedsrådets formand Marianne Tychsen.

- Det er en rigtig god nyhed, da vi på søndag byder velkommen til vores nye præst Malene Freksen, som vi "deler" med Dybbøl Sogn.

Malene indsættes ved en ceremoni ved gudstjenesten i Broager kl. 10.00 - hvor menigheden er velkommen til at komme og stifte bekendtskab med hende.

Menighedsrådet har aftalt med Malene, at hun bliver budt lidt mere velkommen ved et arrangement, når vi atter får mulighed for at samles i lidt større udstrækning.