BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nu er det op til publikum at møde frem til underholdning i parken

02-08-2019




Så er den sidste nedtælling til starten på årets parkunderholdning gået ind i den sidste fase med forberedelserne til årets første familieeftermiddag med underholdning i parken i Broager.
De frivillige fra Broager Erhverv, Udviklingsforum, BUI Rock og Broager Kultur glæder sig til at få skudt 1. del af 3 igang.
Programmet bliver som følger:
1400 - 1530 The Noodles
1530 - 1630 DJ hyggemusik med Søren Hilmer
1630 - 1800 Dan Grau
Husk at der kan købes mad og drikkevarer til rimelige priser i parken. Madbilletter kan købes i Superbrugsens bagerafdeling frem til lukketid fredag. Menuen er kyllingebryst med kartoffel- og grøn salat. Arrangørerne ser gerne, at mad og drikkevarer købes i parken for at støtte fremtidige arrangementer, da al overskud går direkte til nye arrangementer.

Spejderne kommer og laver konstruktioner med rafter som gerne skulle blive til et tårn eller lignende med hjælp fra de børn, der måtte have lyst. Samtidig har de snobrød med, så der kan bages delikate bagværk til de sultne maver efter alt sliddet med rafterne.

Brandværnet dukker ligeledes op med et af deres køretøjer. Her kan børnene og andre barnlige sjæle få syn for sagen på både udstyr og bil og få en lille historie eller 2 om, hvad vores frivillige brandværn laver, når de er ude og hjælpe os alle sammen på Broagerland, hvis uhelset er ude.   
Medbragt mad og drikke frabedes, for som sagt at skaffe midler til at støtte nye og kommende arrangementer.
 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk