BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nu klarer den også storm!!

27-04-2020


Friske spillere og tilskuere er klar, når regeringen siger ok.

En kraftig storm den 10. februar var tæt på at vælte BUI fodbolds flotte måltavle, som BUI Rock var med til at give til klubben. Men som billedet viser, er der nu med et stærkere fundament, den forstærkede sokkel, stor sikkerhed for, at måltavlen fortsat vil stå oprejst, trods vindes hærgen.

-Vi fik heldigvis super hurtigt hjælp af Vognmand Peter Christensen, som kom med en lastbil med kran og fik lagt måltavlen sikkert ned. Årsagen til at den var ved at vælte, skyldtes at sokkelen ikke kunne holde til vindens belastning. Vi har dermed ved hjælp af en af vores sponsorater, Carsten Maskinværksted fået lavet en ny og stabil sokkel til måltavlen, skriver den nye formand for BUI Fodbold, Patrick Hardman på fb.

Nu står den igen flot op dernede og venter spændt på den første hjemmebanekamp, med friske spillere og tilskuere, når Covid-19 åbner op for fodbold igen. ⚽️⚽️

-Der skal lyde en kæmpe tak til Vognmand Peter Christensen for at nedlægge/opsætte tavlen, samtidigt en stor tak til Carsten Maskinværksted og til sidst og ikke mindst, stor tak til Ole & hans firma Ole Jensen El-Service ApS for afkobling & tilslutning af alt det elektriske, tilføjer klubmanden.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk