BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nu ved vi - hvo de énle bløv aw

30-10-2019


Pia og Lis, énæggede tvillinger på Broagerhus.

Lokalhistorisk Forrening for Broagerland havde pænt fremmøde til den seneste optræden i serien "Hvo bløv de énle aw". Broagers atletikpiger Pia og Lis fra Nejsgaard fortalte om deres opvækst på Broagerland og tiden efter, de i 1980erne forlod Broager.

Det var en nogen anderledes fortælling, startende med at pigerne fortalte om, hvordan det var at vokse op som enæggede tvillinger.

Pia og Lis Anker-Møller, som i dag hedder Pia Anker-Møller Fisker og Lis Kern Hansen kunne berette om en tryg og beskyttet barndom på gården i Nejs.

På en frisk og spændende måde fortalte pigerne om, hvordan det var at vokse op som "Vi" og pludselig efter endt skolegang blev til et "Jeg". For tvillingepigerne var det i sig selv en udfordring.

Efter skolegangen skiltes deres veje for at rejse ud i den store verden og påbegynde hver deres uddannelse. Pia, som i dag bor med familie i Aarhus, blev skolelærer og er  i dag lærer ved den gamle renommerede privatskole "N Koch Skole" i Aarhus. Lis blev sygeplejerske og arbejder i dag i en stor medicinalvirksomhed. Lis bor med familie i Roskilde.

Pigerne fortalte på skift og forstod på en levende måde at involvere tilhørerne med klaverspil og fællessang passende til foredragets situationer.  

En dejlig eftermiddag hvor vi til fulde fik svar på spørgsmålet " Hvo bløv de ènle aw?", fortæller formanden Carl Jürgen Bock.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk