BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Ny aktivitet i Broager - på torsdag

18-01-2020



På torsdag den 23. januar kl. 18:00-19:00 starter BUI Håndbold op med Five-a-Side håndbold. Five-a-Side er en anden måde at spille håndbold på. Alle kan være med, også hvis man ikke har spillet håndbold før.

Der spilles på en forkortet bane med en blød bold, nogle forenklede regler og uden den fysiske hårdhed. Se mere om Fiva-a-Side og regler ved at klikke her.

I Five-a-Side er der ikke et kampprogram, så ikke noget med at man skal langs hver weekend. Der afholdes endags stævner rundt om i landet som man kan deltage til, hvis der skulle være et ønske om at prøve kræfter med andre klubber, men det er frivilligt om man vil deltage her.

Vi testede spillet af til weekendens håndbold dag, hvor de deltagende sagde, at det havde været sjovt, og flere opfordrede til, at vi startede et hold op.

Og det er så nu er realitet, I første omgang som et MIX hold, fortæller formanden for BUI Håndbold, Ulrik Franke.

Hvad skal du bruge: Sportssko med lyse såler, t-shirt og shorts, en drikkedunk/flask til vand og masser af godt humør.

Så kom frisk, få et smil på læben og lidt sved på panden.

Kontingent: 100 DKK frem til ca. medio April.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk