BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nye bustider fra Broager med sommerkøreplanen

26-06-2020


Færre busafgange i sommer. (Foto: Jørgen Michelsen).

Det er ikke sundt for hverken humøret eller blodtrykket at se bagenden af en bus og vide, at der er en time eller mere til den næste kører, så vær opmærksom på, at fra på søndag 28. juni skifter Sydtrafik køreplan på mange af deres ruter og reducerer samtidig i antal afgange, da skolernes sommerferie er startet. 

For rute 223,  der er den primære buslinie fra og til Broager betyder det, at der skæres i hverdagene. Her er der tale om flere afgange om morgenen og overgang til timedrift i stedet for ½ times drift det meste af dagen. Lørdag og søndag ser der ikke ud til at være de store ændringer.

Den normale køreplan træder i kraft igen den 3. august. Men vær opmærksom på, at der også her kan være ændringer i forhold til den nuværende.

Brug rejseplanen.dk eller den elektroniske tavle ved rutebilstationen for at afgangtiderne.

-jørgen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk