BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nye indkøbsvaner - også i den lokale handel

28-10-2020


Uddeler Michael Næsby.

Indkøbsvanerne ændrer sig markant i disse år. Internet-køb vinder frem. Flere og flere får varer leveret. Og online-handelen stiger. Man sidder derhjemme og bestiller og betaler.

-Det behov oplever vi selvsagt også i Broager, fortæller uddeler Michael Næsby. Ikke mindst i disse corona-tider har den enkelte fokus på at gøre indkøbene så enkle som muligt, og derfor har vi udvidet mulighederne. Madvarer i delikatessen kan nu købes online ved at klikke sig ind på www.superbrugsenbroager.dk

-Der er mange gode grunde til, at vi køber ind på anden vis end den ”gammeldags” ved fremmøde i forretningen. Jeg har nævnt coronaen, som fremskynder onlinehandel af madvarer. Vi er også blevet mere magelige. Vi er blevet mere bevidste om at snakke indkøb og valg af mad, mens vi alligevel sidder derhjemme eller til et bestyrelsesmøde. Her kan alle tages i ed, så man ved, hvad vi skal spise. Så bestiller man, betaler og oplyser, hvornår maden bliver afhentet i forretningen, oplyser Michael Næsby.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk