Nyheder
Nyt om pigefodbold i Broager
15-06-2022
Der går mange historier om ungdommen af idag. En af ofte omtalte er nok, den om at børnene helst vil sidde hjemme foran computeren eller tabletten.
Men i Broager har vi i hvert fald en masse børn i alderen fra 4-8 år der skiller sig ud, i hvert fald hver onsdag eftermiddag.
De søger mod Idrætscenteret og spiller bold med andre børn og har det sjovt og hygger sig.
I onsdags var broager.dk forbi i anden anledning. På vejen derned begyndte det at regne. Så spørgsmålet var, hvilken indflydelse det havde på træningen. Ingen viste det sig, for spillet gik lystigt og uden at det blev bemærket. Sådan så det i hvert fald ud.
Ud over det, så forsøges det i de kommende to ugers træning at starte et U6 pigehold op. Primært for at give dem lysten til at spille fodbold. Nogle af pigerne er lidt nervøse for at spille med drengene, da det kan gå lidt vildt for sig ifølge træner Henrik Moisen.
Det er aftalt, at de træner i dag onsdag den 15. juni og igen på næste onsdag den 22. juni klokken 16.30 - 17.15 hvor det er sidste træningsdag inden ferien.
Trænerteamet håber på en god opbakning, og at de kan fortsætte efter ferien. Der er lavet en aftale med de lidt større piger - der spiller efterfølgende - om at hjælpe Henrik med træningen. Så er der både noget at se op til og spejle sig i for U6 spillerne og en mulighed for de større piger at lære fra sig.
Held og lykke med tiltaget.
-jørgen.