BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Nytårshilsen fra Broagerhus

30-12-2019


Af Erik Krogh

2019 går på hæld, og vi kan igen se tilbage på et aktivt år på Broagerhus. Vi forventer at 2020 bliver et spændende år med travlhed og nye aktiviteter på vores medborgerhus.

I marts måned havde vi det andet Åbent Hus arrangement på Broagerhus, hvor der var arbejdende værksteder og  udstillinger af de flotte ting, der var blevet produceret i de kreative værksteder. Der var rigtig mange, som lagde vejen forbi og så de fine resultater.

De kreative værksteder

De kreative værksteder har også haft et spændende og travlt år. Der er mange hold i gang, og der skabes rigtig mange flotte ting, og som sidegevinst opstår der gode fællesskaber. Tovholder på de kreative værksteder er Sussie Søndergaard Sommer, og vil du vide mere om hvad der sker, så kan hun kontaktes på mob. tlf. 28 50 25 30.         

Træværkstedet på Broagerhus har nu været i gang i et år. Tovholder i træværkstedet er Gert Bargum Petersen, og har du lyst til prøve kræfter i træværkstedet, kan Gert kontaktes på mob. tlf. 20 23 23 40. Der er nu flere hold i gang i det veludstyrede træværksted.

”KIK IND” er onsdags-cafe og mødested for alle der har lyst til et uforpligtende besøg i huset, se de forskellige udstillinger og få en hyggesnak med de frivillige værter i caféen, hvor der serverer kaffe/the. KIK IND er åben hver onsdag fra kl. 9.30 til kl. 12.30. Tovholder på KIK IND er Wilma Klein Lenderink, og vil du vide mere, kan hun kontaktes på mob. tlf. 31 95 33 67.  

 

I september havde vi den glæde at være vært for Sundeved Husflids store efterårsudstilling. Hen over en weekend var der rigtig mange besøgende på de godt 35 stande. De bliver også efterårsudstilling i 2020.

Keramikværksted i værkstedsområdet

I 2020 arbejdes der på, at etablere et keramikværksted i værkstedsområdet i huset. Det er frivillige, der er i gang med at udarbejde et koncept, dele af finansieringen er på plads og vi forventer, at den resterende finansiering falder på plads i 1. kvartal. Bestyrelsen arbejder på at få det indretningsmæssige på plads samt myndigheds-godkendelser m.v. Projektet påbegyndes først når vi har finansieringen afklaret.  

 

Vi gentager sidste års succes med Åbent Hus på Broagerhus, denne gang torsdag d. 16. april 2020. Her vil hele huset summe af aktivitet, og der vil være arbejdende værksteder, udstilling af færdige kreationer og meget mere. Broagerlands Lokalarkiv har naturligvis også åbent. Følg også med på www.Broagerhus.dk og www.Broager.dk, hvor der kommer mange informationer om aktiviteter og arrangementer på Broagerhus.

Som noget nyt har vi i 2019 haft musik og fællessang på programmet. Vi har indledt et samarbejde med Brian O’Driscoll og hans musikalske venner. 3 gange inden sommerferien og 2 gange her i efteråret har TWO OR MOORE

der består Brian O’Driscoll og Jesper Gloor underholdt på Broagerhus. Den 16. november var der fællesspisning og efterfølgende koncert med Heartlands, hvor Brian og Jesper også spiller med. Det har været nogle rigtig hyggelige

aftener og musik og sang er lig med glæde og godt humør. Vi forventer, at vi også har musik og fællessang på programmet i 2020.

  

De sidste 2 af ”de 5 onsdage” er på plakaten i januar og februar

Den 22. januar kl. 19.30 - kommer Rikke Thomsen og giver koncert på Broagerhus. Siden barndommen i Sønderjylland har hun boet mange stedet i landet. Men rodløshed - den har hun aldrig mærket, for i sproget har hun altid haft en tilknytning til Sønderjylland. Rikke Thomsen er vokset op i Blans, gik på Eckersbergsskolen. hvor hendes musiklærer Bettina var særligt opmærksom på hende og med tiden fik hende lært at spille guitar. Rikke er også blevet god til at skrive sange og det kan man opleve ved hendes koncerter.

DER ER UDSOLGT TIL KONCERTEN.

Den 19. februar kl. 19.30 - får vi besøg af Michael Næsby Jensen, der er uddeler i SuperBrugsen i Broager. Han vil tage os med på en rejse i portvinens verden. Han tager nogle gode portvine med, som vi skal smage og som han vil fortælle om. Med til portvins-smagningen følger let traktement, der passer de lækre portvine. Det bliver en spæn-dende aften!  - Husk sidste frist for tilmelding og betaling er torsdag d. 13. februar og kr. 195,00 pr. deltager kan indbetales på konto 9797-0001333992 på Broager Sparekasse eller via Mobilepay nr. 65610. Husk at opgive navn og adr. i.f.m. indbetalingen!! - (tilmelding til: e-mail Broagerhus@Broager.dk el. til mob. tlf. 26738130.) Her gælder først til mølle princippet!

Hos Broagerlands Lokalarkiv på Broagerhus er der også masser af aktivitet! - Se mere på

www. Broagerlandsarkiv.dk. 2020 er jubilæumsåret for genforeningen i 1920 og i den forbindelse vil der i første halvdel af 2020 være arrangementer på Broagerhus og hos Broagerlands Lokalarkiv som markerer jubilæumsåret.

 

N.B. Husk kontingent til Broagerhus for 2020 er 50,00 kr. - skal gerne betales senest d. 1. februar enten til konto nr. 9797- 0001333992 i Broager Sparekasse el. via Mobilepay nr. 65610. Husk at opgive medlems-nummer eller navn og adresse i forbindelse med betalingen. Generalforsamling på Broagerhus bliver onsdag d. 26. februar 2020 kl. 19.30.

Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige for det store arbejde de har ydet i året der er gået, også en

stor tak til alle der bruger medborgerhuset i Broager.

Vi vil hermed gerne benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår 2020!

Bestyrelsen for Broagerhus


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk