BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Overfaldsmanden er ekskluderet

29-11-2019


BUI-træner for futsal-holdet i Broager,Ole Jensen, roser sportschefen i SB for at reagere hurtigt efter det voldelige overfald sidste fredag i Broager Hallen. En 25-årig spiller fra Sønderborg nikkede tidtageren i hallen en skalle, så han brækkede næsen.

- Dergham Rahman har virkelig gjort det godt og hurtigt i den her sag, og det var jo en helt ny spiller, så det er svært at bebrejde andre en spilleren for det her, siger Ole Jensen. Til jv.dk oplyser Sønderborg-træneren:

- Vi har ekskluderet spilleren for livstid. Det er en helt ny spiller, og vi har ikke kunnet nå at påvirke ham med vores værdisæt. Det er helt uacceptabelt, det han har gjort. Vi udelukker ham på livstid, fordi vi gerne vil sende et signal om, at vi slet ikke vil have den slags, siger Dergham Rahman, der er sportschef i Sønderborg Boldklub.

Politiet efterforsker sagen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk