BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

På lørdag skal du ud og løbe - for første gang

24-08-2020



Måske du selv tænkt på, at motionsløb vil være godt for dit helbred. Måske har din ægtefælle endda sagt det! Men endnu ikke er det blevet til mere. Før på lørdag. Lørdag indleder BUI Motion nemlig sæsonen for nye løbere. Sæsonstarten er normalt omkring påske, men coronaen spændte ben. Så det er nu. Lørdag den 30. august kl. 10, fra idrætscentret, Nejs Møllevej 15 i  Broager.

Opfordringen fra formanden, Lars Lundsgaard Sørensen er: Mød op uanset om du er habil motionist, eller om du aldrig har løbet eller gået før. 

BUI-motion, din løbe- og motionsklub
Vi er en lille, men en meget aktiv klub, hvor der er plads til alle.
Vi har løbere, som lige er startet med at løbe; vi har dem, der løber maraton + alt det ind i mellem.

Når vi nu hedder BUI - Motion, er det fordi vi byder på mere end løb:
Vi har et aktivt gå-hold, som mødes hver søndag kl. 10:00, og vi har vores "Mandags-cyklister", der tager en tur på landevejscyklen hver mandag kl. 18:00 i sæsonen.

Så kan du allerede lide at gå eller løbe, eller er du nybegynder, der gerne vil i gang, så meld dig ind i klubben.

ADVARSEL:
Medlemsskabet er stærkt vanedannende :-)

Du kan ringe til formanden på tlf. 5196 9939, hvis du vil vide mere.                


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk