BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Publikum er begejstrede for de ugifte brødre fra Skelde

22-09-2018


Fotos: Anders Hilmer Hansen.

De er begge udannede mekanikere, har boet sammen hele livet, laver hjemmelavede modeller af biler og entreprenørmaskiner og udstiller på Broagerhus i weekenden.

Alle tre etager på Broagerhus summer af aktivitet i denne weekend. Folk med vidt forskellige fritidsinteresser viser frem og fortæller, og det gør de på en måde, så man slet ikke kan lade være med at tænke på, om der skal en ny aktivitet på listen over det, man gerne vil bruge efterår og vinter på.

I nederste etage står bl.a. brødrene Kaj og Aase Jessen fra Skelde. Henholdsvis storebror på 63 år og lillebror på 60 år, som går på efterløn i næste uge.

De to brødre har boet i Skelde hele deres liv og siden 1963 på de nuværende adresse. Indtil 1979 sammen med forældrene, men så døde moderen, og i 1997 døde faderen, hvorefter brødrene overtog huset og købte deres søster ud.

Brødrene er ugifte, begge er de uddannet mekanikere, og man fornemmer en smule ærgrelse fra storebror, som trak frinummer og ikke kom ind på flyvestationen i Skrydstrup, hvor Aage har været ansat i mange år, senest som chauffør. Hans fjerde Golf GTI kommer ikke til at køre så mange kilometer om året som de tre foregående. For han stopper som nævnt med at køre Skelde-Skrydstrup retur fra 30. september. Til gengæld har Kaj været mekaniker i 46 år, i rigtig mange år hos VW i Sønderborg, indtil han stoppede for to år siden.

- Vi har begge modelbygning som hobby. De har ikke foragt til overs for byggesæt. Men de laver kun hjemmelavede modeller efter tegninger og skærer materialet til modellerne ud af plasticplader, som de varmer op, former og limer sammen. Når de skal lave bladfjedre til lastbilerne, så bruger de oversavede kloakrør, for plastic kan ikke holde.

De er nu kommet så langt, at de selv laver hydraulikken, som var den dyreste udgift til en moderne gummiged, som Kaj byggerede for nogle år siden. Materialerne kostede Kaj 10.000 kr., og først efter tre år var den bygget færdig! Jo, hobby koster.

- I Tyskland kunne du købe modellen for 64.000 kr., fortæller broderen. Begge har haft fælles hobby siden midten af 1980’erne

- Hvad bliver I spurgt mest om på udstillingerne?

- Hvor kan man købe modellerne.  Ingen steder. De er hjemmelavede og ikke til salg, fastslår brødrene som viser rigtig mange modeller på Broagerhus – men dog kun halvdelen af dem, de har bygget op gennem årene i Skelde. I år har brødrene vist deres hjemmelavede biler og entreprenørmaskiner frem 11 forskellige steder. I denne weekend på Broagerhus.

Der er åbent indtil kl. 16 i dag og kl. 10-16 søndag.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk