BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Raku-kunstner fra Gråsten udstiller på Broagerhus

02-07-2018



For ca. 7 år siden genoptog Lajla Hartig sin hobby med keramiker, og frem til 24. august viser hun sin kunst på Broagerhus. Raku kunstneren fra Gråsten giver eksempler på den gamle japanske måde at fremstille raku brændt keramik, 920 grader i ovnen i haven i det gule hus i Gråsten skov nær ved slottet.

- Jeg kan bedst lide, at folk kommer i vores hus og ser, hvad jeg laver. Og sidste år fik jeg besøg af Dronningen og de to søstre. Det var da en rigtig dejlig oplevelse, og jeg blev varslet dagen før. Flere gange under besøget udtrykte de stor glæde over det, jeg laver, fortæller Lajla Hartig.

Hun har stor hjælp af sin mand. Han står for selve brændingen i haven. – Og når den brændte keramik kommer ud af ovnen, bliver keramikken dækket til med savsmuld. Så man kan ikke helt styre, hvordan farverne bliver. Men kobberet i leret er med til at skabe den varme grønne farve, fortæller Lajla Hartig. Hun har tidligere udstillet i KunstPunkt i Augustenborg og på Cathrinesminde Teglværk. Senest har Lajla Hartig netop haft to weekender med åben have. 450 kom for at kigge.

Vil du også se eksempler på hendes kunst, så kig ind på Broagerhus i åbningstiden, som annonceres i aktivitetskalenderen.

Du kan også se Sønderborg LokalTVs udsendelse med kunstneren ved at klikke her


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk