BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Rigtig mange var med til at ære vores faldne

11-11-2018


Kort før kl. 11 i dag den 11.11.2018 klemte solen sig igennem og fremkaldte symbolsk skygger fra de rigtig mange mennesker, der var mødt op ved mindehøjen i Broager for at mindes og ære de 190 fra Broagerland, som faldt under Første Verdenskrig.

I ærbødighed blev der lagt tre kranse, at formanden for Lokalhistorisk Forening for Broager Carl Jürgen Bock, af formanden for Det Nationale Udvalg Marianne Tychsen og af formanden for Broager Menighedsråd Birgit Olesen Brockhattingen.

Herefter blev ordet givet til sognepræsten i Broager, Stefan Klit Søndergaard, som rammede æren for de faldne ind i et tidsbillede, nemlig livet i Broager – dengang og sagde:

”For lidt mere end 100 år siden, i 1914 levede man et godt liv her i sognet. Bonden gik på sin ager og såede sine marker til. Håndværkerne passede deres erhverv og vedligeholdt og byggede og konstruerede. Skolelærerne underviste børnene i den lille ABC og måske endda i den store tabel. Og kvinderne var for det meste hjemmegående. For de havde nok at se til dengang med at være husmødre. Og grammafon, telefon og radio var nok opfundet men var slet ikke så udbredt endnu. For man havde ikke telefoner at ringe til, og havde man en radiomodtager, var der alligevel ikke nogen radiosender fra statsradiofonien endnu.

Man skrev og læste meget. Dengang. Man sang sangen. Fra Højskolesangbogen og fra salmebogen og sikkert også skillingsviser ind imellem. Skolen, kirken og forsamlingshuset betød rigtig meget. Og ikke mindst hjemmet. Naturligvis. Det var her man kom fra og her man hørte til.

Familierne og hjemmenes fællesskab bestod. Sognets, byens og egnens sammenhold var intakt. Med landet stod det værre til, for Sønderjylland havde siden 1864 været under tysk herredømme og der var uro i Europa, Og som afslutningen på en urolig sommer udbrød der første 1. august 1914 den store krig, som senere fik navnet Første Verdenskrig.

Tusindvis af sønderjyder måtte lade sig indskrive i den tyske kejsers hær og springe soldat. De måtte forlade deres plov, deres værktøj, deres tavle. Eller hvad de ellers havde beskæftiget sig med i deres daglige virke.

De måtte tage våben i hånd og lære at nedbryde i stedet for at opbygge. De blev tvunget til det, hvad enten de følte sig som tyske eller danske. Og hjemmene tømtes. De tømtes for sønner, brødre og forsørgere. Og de derude var på herrens mark, som man siger, og som til dels viser fortvilelse men som også viser, at der ikke er noget steder, Vor Herre ikke er med os. Men de var også der, hvor de var overladt til sig selv, til usikkerhed og til undergang, der hvor mange af de døde enten slet ikke blev fundet bagefter eller senere måtte begraves navnløse under indskriften ”kun kendt af Gud”.

Tusindvis af danske døde under den krig. 190 her fra sognet. Deres navne er skrevet her. De er indhugget i sten for at vi kan mindes dem. Nogen af de tilstedeværende her i dag er i familie med dem. De var alle vore medmennesker, vores medborgere i sognet, værd at huske på.

Nøjagtig 100 år er gået siden fredsslutningen i 1918. Der har været krige siden. Der kommer nok krige igen.  Vi håber og bér til, at de bliver færre og mindre, og at de med tiden måske kan klares med samtale og med diskussioner med pennen som våben.

Frem for ufred foretrækker vi fællesskabet og samarbejde, som dengang man gik sammen om at rejse denne mindehøj, som rækker ud over mands minde og slægtens minde. Den er et evigt minde i naturens landskab her ved siden af kirken, hvor klokkerne ringer for vore døde og morgen og aften ringer solen op og ned for os alle. Her hvor vi lever vores liv i ekkoet fra svundne slægters fodtrin, hvor lette eller tunge de end var. Lad os her ære vore faldne.”


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk