BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Rotte-gebyr er knyttet til ejendomsværdien

25-11-2019


Frede Weber Andresen, Broager, efterlyste i et læserbrev i fredags svar på tre spørgsmål i tilknytning til den fejl, kommunen begik ved at sende et forkert bilag med ejendomsskattebilletten for 2020 til husejerne.

Kommunen forklarer, at husejere betaler meget forskellige gebyrer til rottebekæmpelse, og det skyldes, at gebyret er knyttet til husets ejendomsværdi. Alle betaler således 0,068 procent af ejendomsværdien til rottebekæmpelse.

- Jeg har ikke tjekket, hvornår vi lagde en omtale på kommunens hjemmeside om fejlen. Men vi har i alle sammenhænge dybt beklaget den menneskelige fejl, der er årsagen til, at et bilag fejlagtigt indeholdt oplysning om en konkret borgers ejendomsværdi m.v., siger budget- og regnskabschef Brian Bennetsen, Sønderborg Kommune.

Vi har ikke oplyst, at vi kan rette fejlen. For det er umuligt. Det er i E-boks som med postvæsenet. Når mail eller brev er afsendt, kan det ikke trækkes tilbage. Men sådan en sag betyder naturligvis, at vi gennemgår vores arbejdsgange grundigt for at forhindre en gentagelse. Derudover har vi kontaktet og anmeldt hændelsen, fortæller Budget- og regnskabschef, Brian Bennetsen til broager.dk Kommunens omtale på hjemmesiden kan ses ved at klikke her


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk