BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Samarbejde efter kommunalvalget til november?

25-04-2021


Fra Erik Lorenzen, Illervej 21, kandidat nr. 11 for Socialdemokraterne til kommunalvalget har vi modtaget dette indlæg:

"Jeg skal da love for, at et fremtidigt bredt samarbejde i Sønderborg byråd får svære vilkår. Hvis helsidesannoncen i søndagens JV, underskrevet af Venstres nr 2.kandidat Ingrid Johannsen fra Gråsten, også er godkendt af Venstres spidskandidat Ellen Trane Nørby. Så er det i den grad op af bakke. Det er ihvertfald langt fra det Ellen Trane Nørby tidligere har meldt ud om, at netop hun ville skabe et bredt samarbejde.

Annoncen er et voldsomt personangreb på borgmester Erik Lauritzen, men da også et angreb på næsten alle medlemmer og partier af det nuværende byråd. Incl. Ingrid Johannsens egne politiske kollegaer fra Venstre, der er siddende  i byrådet lige nu.

Fakta er at 28 medlemmer af byrådet har godkendt både lokalplan og VVM undersøgelse for etablering af Biogasanlægget ved Kværs.

Jeg er næsten sikker på, at hvis ikke Coronaen havde begrænset antallet af deltagerne ved første spadestik til anlægget, så havde der også på dagen været repræsentanter fra Venstre til stede.

Det er jo ikke helt ualmindeligt, at politikere gerne vil ses i medierne i de sager, de har været medforfattere til og i øvrigt støttet gennem hele sagsbehandlingen.

Ihvertfald indtil der sker fejl, så er det lige pludselig kun borgmesteren der har ansvaret.`

Hvor er alle byrådspolitikere med ben i næsen, der tør stå ved deres beslutninger og tage et medansvar?"