BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Samler ind til hjemløse

24-09-2019



- Vi håber, at vi kommer op på, at en snes borgere fra Broagerland melder sig, siger formanden for den lokale Røde Kors-afdeling, Knud Hviid, som optakt til den store landsindsamling søndag den 6. oktober.

- Vi indsamlede ca. 18.000 kr. på Broagerland ved den seneste landsindsamling, og mon ikke der i år er lidt større velvilje til at give en skærv. Formålet er nemlig at støtte de hjemløse danskere, oplyser Knud Hviid.

Du kan melde dig som indsamler ved at skrive en mail til knhv@mail.dk eller sende en SMS til 20260377 eller møde op i butikken på Storegade i Broager, hvor alle indsamlere i øvrigt mødes kl. 10 den 6. oktober og går en lille rute, maksimalt på 2 timer.

Røde Kors byder på kaffe og rundstykker, før indsamlingen begynder.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk