BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Sammen om Musik i Haven.

22-08-2022



Af Asta Flyvholm Kjær

I fredags blev der holdt Musik i Haven i Busholm, i samarbejde med Sønderborg Musikråd.

I haven ved Busholmvej 13, samledes lidt over 50 personer, til en dejlig aften, med musik leveret af John Olesen og Henrik Johansson, de kalder sig ”HJOL”. De havde indøvet sange fra et stort bagkatalog, lige fra Bruce Springsteen, John Denver, Kim Larsen og til sønderjyske Rikke Thomsen. Publikum kunne nyde både musik og tekster, udført af de to dygtige musikere.

Der blev fortalt små anekdoter på sønderjysk og citeret rim fra ”ABC å Synnejysk”.

De medbragte mad og drikkevarer blev nydt, i både sol og skygge i den flotte have, med udsigt ud over Flensborg Fjord.

Tak for denne gang.


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk