BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Serie 2-håndbold kom godt fra start

09-01-2020



HF Nybøl Nors Serie 2 piger er nu i gang. HF Nybøl Nor er en overbygning af Sundeved HK og BUI Håndbold og har spillet første kamp mod Egernsund Kultur og Idrætsforening hjemme i Sundevedhallen til det første lokalopgør. 

Det var en god kamp i højt tempo, hvor hjemmeholdet kom godt fra start og fik skabt afstand til Egernsund. Men i løbet af kampen blev de hentet og kom bagud med et enkelt mål. Men de formåede alligevel at vende kampen igen og vandt med 23-20. Det sidste mål scoret i de døende sekunder.

Ulrik Franke, hjemmeholdets træner fortæller, at der ingen sure miner var efter kampen, og alle parter synes, at det havde været en god kamp. Det ses ikke så ofte, når der er tale om lokalopgør. Der var en god stemning i hallen, som var godt besøgt.

Pigerne spiller allerede igen i aften torsdag, denne gang i Kliplev Hallen klokken 1850 mod Sydstjernen, LIF-Aabenraa 3. 

For dem der gerne vil opleve pigerne i Broagerhallen kan det oplyses, at de spiller på deres anden hjemmebane tirsdag den 4. februar klokken 1930.

-jørgen.
 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk