BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Serie 5 vandt kampen

05-10-2020


BUI's Serie 5 hold har også spillet i weekenden. De havde samme forløb som Serie 1 holdet, nemlig storsejr for 14 dage siden. Hjemme spillede de mod nærmeste forfølger Hørup/Notmark, der blev sendt hjem med en sæk på 5-2. Sidste weekend blev kampen udsat pga. den mulige Coronasmitte, der heldigvis var negativ for alle parter.

I denne weekend skulle de søndag til Marstrup for at møde Hoptrup/Marstrup IF. Her skulle de så bevise, om deres forudsigelse lørdag efter 1. holdets kamp blev indfriet. 3 point var i hvert fald minimum og gerne en masse mål.

Det kom til at holde stik, for kampen blev vundet 5-0. Philip Thorngrim, der i dagens kamp var holdleder, fortalte, at det var en ensidig kamp. BUI havde bolden i størrelsesorden 90-10 og de havde ikke en eneste chance igennem kampen.

Målene scoret af Daniel Rasmussen til 0-1 i det andet minut og til 0-2 i det 27. minut, som også var pausestillingen. Efter pausen fortsatte BUI målscoringen i det 51. minut til 0-3 ved Dennis John Hardman, 0-4 igen ved Daniel Rasmussen i det 63. I det 83. minut lukkede Thomas Hviid Jessen kampen med målet til 5-0.

En sjov detalje er, at der efter den sidste hjemmekamp i grundspillet blev snakket om, at der skulle point med over i oprykningsspillet og på et tidspunkt måtte der da komme hul på bylden og bolden i mål på den mange hidtil misbrugte chancer.

Det må så siges at være sket. Der kom point med over og nu har holdet scoret 10 mål i 2 kampe og kun ladet 2 gå ind. 

Næste kamp er hjemme på lørdag klokken 16:00 mod Sønderjyske BF, der endnu er uden point. Ugen efter spiller holdet søndag den 18. oktober klokken 1400 den udsatte kamp i Ulkebøl. Det er lykkedes at få den placeret i en weekend i stedet for at skulle spille en aftenkamp.

-jørgen.
 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk