BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Skal vi snakke sønderjysk eller tale rigsdansk!

09-09-2018


Da guldkonfirmanderne i Broager i lørdags mødtes til morgenkaffe i sognegården, var det for mange i hvert fald over 40 år siden, de havde set hinanden sidst. Og da der for 50 år siden var tre klasser, der blev konfirmeret samme dag, så måtte det lige afklares, hvilken klasse, man gik i, og ”hvad er det nu lige du hedder…”

- Og så var første spørgsmål til den, man snakkede med: Skal vi snakke sønderjysk eller tale rigsdansk, fortæller Svend Erik Møller, for hvem det var første gang i 45-48 år at møde rigtig mange af konfirmanderne. Jeg oplevede, at flere end 2/3 af os valgte sønderjysk. Så føler man, at man er kommet hjem.

Dagen har fået mig til at tænke på det helt enestående i, at vi jo var klassekammerater og sportskammerater, ungdomskærester med hinanden eller dansepartnere. Det var folkets skole, vi gik i. Ikke kun en folkeskole. Og 14-17 år er den alder, som alle refererer tilbage til som de år, der er enormt vigtige for resten af vores liv.

Det var helt tydeligt, at vi lynhurtigt kunne koble tilbage til disse ungdomsår. Selvom vi har levet helt forskellige arbejdsliv og familieliv, så er det nemt, når man møder dem, man har haft et ungdomsfællesskab med. Det er enormt let at stille fire spørgsmål:

Hvad uddannede du dig til og hvad kom du til at arbejde med? Er du gift og stadig sammen med den samme? Har du fået børn? Har du børnebørn?

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Anders Hilmer Hansen.

Det er lidt nærgående spørgsmål. Men i denne sammenhæng er det naturligt, fordi vi har en bro tilbage til de fælles ungdomsår. Og snakken om børnebørn fyldte selvfølgelig rigtig meget for os, der jo har børnebørn og følger deres liv.

Det andet, jeg reflekterer over, er alder. Mange sagde, at det er underligt, at der er gået 50 år, for vi føler os ikke så gamle. Man kan godt se, at vi er blevet ældre. Men det er noget sjovt noget, for mange har virkelig fortsat stor livslyst og engagement. Der er meget krudt tilbage i os 63-65 årige.

Et gensyn med skolen

Selve gensynet med skolen var også følelsen af at komme hjem. Der kommer enorm mange minder frem, når man ser sløjdlokalet, og det ser ud næsten som da jeg afsluttede min sidste store sløjdopgave med at lave et lille bord en juni-dag i 1968.

Fysiklokalet derimod var ikke til at kende igen, og nogle af fælleslokalerne var helt ombygget. Men rumfornemmelsen i skolegården er fuldstændig den samme 50 år efter. Og mest af alt – den gamle gymnastiksal var fuldstændig uændret. Tovene og bommene så ud, som det var dem, vi havde klatret i.

- Jeg havde to lange samtaler med initiativtagerne til guldkonfirmationen, før jeg sagde ja. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er enormt flot, at en gruppe af frivillige sætter sig i bevægelse og arrangerer en sådan guldkonfirmation. De fortjener stor ros og stor tak, mener Svend Erik Møller, i ungdomsårene i Rendbjerg, nu i Århus, hvor han er direktør i en boligforening og derfor – som et mindretal af guldkonfirmanderne – fortsat på arbejdsmarkedet.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk