BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Skattebillet-fejl rejser i hvert fald tre spørgsmål

23-11-2019



Læserbrev:

I Tv-Syd hørte jeg i aftes, at der var udsendt forkert skattebillet. I E-boks kunne jeg konstatere, at jeg havde fået egen ejendomsskattebillet 2020 side 1. ”Bagsiden” består af side 1 og 2. Af den såkaldte bagside side 1 ses ejendomsskatteoplysninger på ejendom i Augustenborg med oplysninger om indefrossen ejendomsskat. Af Jydske Vestkysten den 23.11.19 fremgår, at der også er fejl i side 2 og man overvejer, om der skal udsendes en ny side. Men intet er tilsyneladende ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har lært noget! Jeg troede, at alle parcelhuse betalte samme beløb i rottebekæmpelse – udgiften hertil må være ens! Nej sådan er det ikke, jeg betaler kr. 105,40 for 2020 – borgeren i Augustenborg kr. 64,60.

Kunne redaktionen ikke følge op på følgende:

1.Da nyheden kom på TV-syd var der ikke noget på kommunens hjemmeside – hvorfor?

2.Ikke korrekt side 2 til alle grundejere – det overvejes at rette fejlen. Hvorfor ikke se at få fejlen rettet?

3.Rottebekæmpelse – sammenlignelige ejendomme betaler forskellige beløb jeg betaler 64 % mere end en ejendom i Augustenborg – hvorfor?

Med venlig hilsen

Frede Weber Andresen
Skrænten 13 A
6310 Broager.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk