BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Skoven må ikke være der og skoven må ikke fældes

07-10-2019


Bortset fra trafikstøjen kan man næsten bade sig i skovens stilhed.

Menighedsrådet i Broager har et problem og anmoder nu borgerne om hjælp til at få afklaret fremtiden for menighedsrådets lille skov ved Brovej.

For i den lille skov mellem Brovej og Mindehøjen er alt ikke som det skal være.

Der burde slet ikke være skov på stedet. Området er nemlig fredet og i fredningsteksten står der, at området slet ikke må beplantes.

Der har været beplantning siden 60’erne.

I 90’erne blev skoven registreret som fredskov, og må derfor ikke bare fældes. Det er noget rod, for skoven må ikke være der og skoven må ikke fældes. Så hvad gør vi så?

Menighedsrådet vil gerne have lovliggjort forholdene, og derfor indbyder vi til møde for borgerne i Broager, oplyser menighedsrådet. På mødet lytter vi til argumenter til skovens beståen, før Menighedsrådet træffer sin beslutning.

Skal skoven fældes eller skal vi søge om dispensation til at skoven bevares?

Kom og giv din mening til kende på et møde i Sognegården, Storegade 1, Broager onsdag den 6. november kl. 19.00 til 20.30.

Menighedsrådet giver en kop kaffe, hvis du kommer og deler din holdning til skoven – hvad enten du bruger skoven til at gå tur eller løbe, går med hunden, savner indsigten til kirken fra Brovej eller blot har en holdning til sagen. Menighedsrådet håber at se dig til mødet onsdag den 6. november 2019, skriver rådet i en pressemeddelelse til broager.dk

 

 

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk