BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Smøl står til hæder

20-11-2018


Af Kaj Østergaard

Sønderborg Kommune hædrer nu smukke bygninger og steder ved et offentligt arrangement i morgen onsdag den 21.november kl.16.30 i Multikulturhuset.

Der uddeles priser i fire kategorier :
Anerkendelse af Smukt Nybyg
Anerkendelse af Smukt Uderum
Anerkendelse af Smuk Istandsættelse
Anerkendelse af Godt Lokalt Initiativ

Sønderborg Kommune har modtaget 552 navneforslag til de fire kategorier i konkurrencen. I kategorien ” Godt Lokalt Initiativ ” er Transformerstationen i Smøl nomineret sammen med ” Springvand ved Nordborg Slot ” og ” Bemaling af den Spanske trappe mellem Lille Havnegade og Bjerggade i Sønderborg.Anerkendelse af Godt Lokalt Initiativ er i 2018 en ny kategori, der opstod på baggrund af de mange gode indstillinger. I denne kategori lægges der vægt på, at initiativet har givet merværdi i området, hvor de er opført, ombygget eller opsat. Der ses også på om initiativet har været med til at give lokalt liv og opmærksomhed, der på ny tilfører æstetisk og funktionalitet. 

Faktisk har vi tilføjet "Godt lokalt initiativ", fordi der er kommet så mange gode forslag, og fordi nogle faldt lidt uden for de tre kategorier, vi havde, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget og den, der afslører vinderne onsdag i salen på Multikulturhuset, som i øvrigt er ét af de indstillede nybyggerier.

Prisvinderne modtager ud over hæderen en bronzeplade, der er formgivet af kunstnerne Hanne Ida Helstrup Knudsen og Vibeke Fonnesberg.

I Multikulturhuset kan man p.t se en planche udstilling om konkurrencen.
På Sønderborg Kommunes hjemmeside kan man læse om og se billeder af de nominerede ved at klikke her


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk