BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Søger leder til ca. 60 medarbejdere

08-01-2019


Plejecentret omfatter 40 boliger. (Foto: Kristian Pallesen)

Broager Plejecenter forventes 1. marts at tage imod den kommende leder af arbejdspladsen med de ca. 60 medarbejdere. Centerlederen skal sammen med en daglig leder være med til at styrke kerneopgaven for Broager Plejecenter.

Det fremgår af kommunens jobopslag ”Visionær og engageret plejecenterleder”. Det fremgår også, at plejecentrets bygninger – 40 boliger - er ejet af en boligforening, og at plejecenterlederen har ansvaret for at koordinere dette samarbejde. Ansøgningsfristen er 18. januar.

Henvendt til den kommende leder hedder det: ”Som vores nye plejecenterleder skal du gå forrest i hverdagen sammen med vores daglige leder. Vi lægger stor vægt på at Broager Plejecenter er et hjem, hvor enhver føler sig velkommen og tilpas. Vi lægger samtidig vægt på, at beboere, pårørende og frivillige får gode oplevelser, og vi ønsker fortsat at være en stor del af lokalsamfundet. 

Du understøtter personalets faglighed og ønsket om, hele tiden at blive bedre til at skabe liv, og sætte spor sammen med beboere og daghjemsbrugere.

Det kan du, fordi du er en talentfuld og dygtig leder, som udøver rette ledelse på rette sted og rette niveau. I 2019 vil du samtidig være med til at styrke kerneopgaven for Broager plejecenter, og deltager derfor i et forløb for alle plejecentre i Sønderborg Kommune, hvor vores kerneopgave sættes i fokus”.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk