BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Sommerkøreplan og Tour de France

26-06-2022


Det er ikke sundt for hverken humøret eller blodtrykket at se bagenden af en bus og vide, at der er en time eller mere til den næste kører, så vær opmærksom på, at fra (i dag) søndag 26. juni skifter Sydtrafik køreplan på mange af deres ruter og reducerer samtidig i antal afgange, da skolernes sommerferie er startet. 

For rute 223,  der er den primære buslinie fra og til Broager betyder det, at der skæres i hverdagene. Her er der tale om flere afgange om morgenen der forsvinder og overgang til timedrift i stedet for ½ times drift det meste af dagen. Lørdag og søndag ser der ikke ud til at være de store ændringer.
Søndag den 3. juli er der mange ændringer rundt omkring og for Broager betyder det. at nogle af turene sker via Gråsten. Her skal skiftes til toget. Det betyder en længere rejsetid og en gåtur fra banegården og videre. Hvis nogle skulle spekulere i Flextrafik, er udmeldingen fra Sydtrafik, at den er suspenderet hele dagen. Så det er heller ikke en mulighed.

Den normale køreplan træder i kraft igen den 8. august. Men vær opmærksom på, at der også her kan være ændringer i forhold til den nuværende.

Brug rejseplanen.dk eller den elektroniske tavle ved rutebilstationen for at afgangtiderne.
 

-jørgen.