BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Spændende foredrag på Broagerhus

14-01-2022


En levende fortæller - Carsten Holvad.

Endelig kan vi igen komme ud og opleve noget sammen. Og onsdag d. 26. januar kl. 19.30 danner Broagerhus rammen om en foredragsaften med en interessant foredragsholder.

Det højskoleforstander Carsten Holvad fra Rude Strand Højskole v/Odder, som kommer med sit foredrag. Overskriften er ”Min bedstemor og andre fyrtårne!”. Han fortæller om at blive til nogen og ikke kun til noget. Om personer og situationer der gennem hans liv har været med til at gøre ham til den, han er.

Et positivt og optimistisk foredrag om relationer og værdier, hvor den enkelte har mulighed for, at se sig selv i sammenhængen. Til slut fortæller han om Rude Strand Seniorhøjskole og det at tage på højskole.                                                                   

Entré incl. kaffe og kage kr. 85,00 betales ved indgangen/gerne med Mobilepay.

Husk tilmelding til Broagerhus@broager.dk el. sms til 26 73 81 30 senest på fredag d. 21. januar.