BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Stationskroen bliver revet ned

02-01-2019


Søren Arnergård har solgt grunden som brandtomt.

16 måneders kamp mellem ejeren af Stationskroen på Vestergade 1 i Broager og et forsikringsselskab er slut. – Jeg har tabt kampen, fortæller ejeren Søren Arnergård.

– Mine planer var at få kroen revet ned og genopført som kro, selvom jeg ikke selv ville drive den. Forsikringsselskabet derimod ville pakke bygningen ind og renovere den. Det kan jeg ikke gå med til. Bygningen er dømt ud af kommunen som ubeboelig fyldt med skimmelsvamp, så sagen bliver afsluttet med et milliontab for mig. Vestergade 1 er solgt som brandtomt. Køberen skal sørge for nedrivning og vil opføre 4-6 lejligheder på grunden, oplyser Søren Arnergård.

Han indledte 2019 med i dag at fortælle om 16 måneder kamp efter brandene i 2017. Og han gør det med sorg i hjertet efter 18 års ejerskab af Stationskroen og en tid, der har

”Jeg har i 16 måneder ikke haft en eneste nats sammenhængende søvn. Jeg kunne ikke holde til det mere. Jeg har haft en mindre depression i den sidste tid og føler mig gammel, trist og slidt.

"Så når mit valg var at lade forsikring renovere bygningen og, at jeg bagefter ville stå med en bygning som jeg altid ville have en mistanke om, at der evt ville udbryde skimmelsvamp igen eller at tabe 1 million på bygning og 500000 på løsøre. SÅ er jeg nød til at følge min samvittighed jeg KAN ikke tænke tanken om at nogen skulle blive syg i bygningen efter den blevet renoveret.

De 18 år jeg puttet en masse penge og kræfter i den bygning, er nu tabt," skriver Søren Arnergård bl.a. på sin facebook-profil.

”Min søns barndomshjem er væk. 
Min opsparing er væk. 
En bygning jeg ønsket skulle gå i familie arv er væk. 
Min pensionsopsparing er væk,” skriver den nu fhv. ejer at Stationskroen i Broager.

Han vil nu koncentrere sig om sin elektronikbutik i Lemvig med spillehal og med bortpagtningen af Thorsminde kro og udlejning af to parcelhuse, det ene i Sønderborg – mens hustruen prøver kræfter i Lemvig med en ny hundevelvære-butik, der byder på bl.a. hundemassage, hundefysioterapi og drægtighedsskanning m.v.

 

Læs også:

15.9.2017: To indbrud og hærværk og to brande på et halvt år - ved at klikke her

26.9.2017: Politiet: Brande var påsatte - Hjælp os med opklaringen - ved at klikke her

14. 8.2018: Kroens ejer: Jeg er lettet - ved at klikke her

15.8.2018: Dusøren på 100.000 kr. står ved magt - ved at klikke her

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk