BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Stiftet hjælper menighedsrådet

03-02-2020



Menighedsrådet i Broager overlader det til Haderslev Stift at tage næste skridt om kirke-skoven.

Stiftet vil søge at få afklaret om skoven, der hindrer indsigt til og udblik fra Broager kirke, skal bestå eller fældes.

Efter borgermødet i efteråret om dilemmaet var det oprindelig aftalt, at stiftet ville udarbejde et notat med en vejledning til menighedsrådet om sagens videre forløb.

-Men vi har aftalt med menighedsrådet i Broager, at stiftet tager den første formelle kontakt med myndighederne for at få afklaret, hvilken prioritet rettighederne har. Stiftet skriver derfor til Miljøstyrelsen for at få en afklaring, oplyser stiftsjurist Anne Mette Ladekær Christensen, Haderslev Stift, som bl.a. henviser til en tvivl om, hvorvidt fredsskovspligten måske er ældre, end det fremgår af den elektroniske udgave af tingbogen.

-Vi håber, at Miljøstyrelsen kan bidrage med et svar på, hvilken af bestemmelserne der har forrang, tilføjer stiftsjuristen. Hun forventer at sende brevet i i løbet af denne eller næste uge.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk