BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Superbrugsens hjertestarter nu tilgængelig 24/7

13-03-2019



Nu er der adgang til endnu en hjertestarter i midtbyen døgnet rundt. Superbrugsen har med velvillig assistance af sponsorer fået flyttet hjertestarteren udenfor. Den er placeret ved indgangen til forretningen i samme side som kundevognene.

Udover Superbrugsens er der endnu en række hjertestartere i området:

Midtbyen har yderligere to, begge med adgang døgnet rundt, nemlig ved Fjernvarmen i Østergade 21 samt Plejecenteret på Vesterdalen 18.

Der er yderligere placeret fire i selve Broager by, nemlig hos Brandværnet Nejsvej 13 A, Børnegården Nejs Drosselvænget 1, Vej og Park Industrivej 3 og den sidste hos Automatik Syd Smedevænget 4 .

I Egernsund er den placeret hos Brandværnet Damvej 3 og i Rendbjerg på Rendbjerghjemmet Rendbjergvej 9.

I Skelde er der en på Adventure Efterskolen Dyntvej 113 og i Vemmingbund på siden af Strandkroen.

Alle disse er tilgængelige døgnet rundt.

 

Tilgængelig i dagtid

Broager Strand Camping Skeldebro 32, Fr. Petersens Maskinfabrik Smøl 1 og Sønderborg Forsyning Containerplads i Skodsbøl  Nybølnorvej 26 er der adgang i åbningstiden.

Ovenstående er tænkt som en oversigt over muligheder i området, men det er ikke altid, specielt i en stresset situation, at man erindrer hvor de er placeret.

Så der kan med fordel installeres en App i mobiltelefonen, under både Android og Iphone hedder den "Trygfonden hjertestart".

-jørgen


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk