BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Tak for en positiv oplevelse

24-01-2019



Vi har modtaget:

Jeg var første vidne til en ildebrand den 22.januar i år i Broager.

Fra opkaldet til Alarmcentralen og indtil Broager Frivillige Brandværn ankom på brandstedet, gik der ca. 12 min.

Jeg kunne på brandstedet se op til Broager Brandstation. I løbet af få min. kørte første brandbil, og lige efter kørte nr. 2 brandbil, og umiddelbart herefter ankom de til brandstedet, - tog en drejning fra vejen til venstre og ”RUCK-ZUCK” – ud af bilen sprang 4 mænd. Een åbnede luger – en anden greb vandslangen, og inden jeg så mig om, var der vand på slangen. Ilden blev slukket i en sky af vand, og brandbil nr. 2 forsynede sprøjtebilen med vand.

Det var virkelig en positiv oplevelse at se, hvordan vort Frivillige Brandværn på så professionel og effektiv måde fik klaret opgaven.

Hvis ikke det havde været for min nærigheds skyld, var jeg blevet fristet til at indbetale en ekstra rate på min B-skat. Det gør jeg så ikke. Men jeg vil gerne opfordre til, at alle tager godt imod vort Brandværn, når de har noget på hjertet. Vi kan jo alle komme ud for at få brug for slukningshjælp.

Endnu en tak til Broager Frivillige Brandværn for en god oplevelse.

Med venlig hilsen

Ole Hansen

Iller Strandvej 30

Broager


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk