BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Tilflyttere på byvandring i Sønderborg

07-04-2018


Tilflyttere til sønderjysk kaffebord. Foto: Kim Jørgensen.

Efter stor interesse fra tilflyttere afviklerTilflytterservice Sønderborg sin tredje velkomstdag. Tilflyttere fra 2017 og 2018 bydes ind til Velkomstdag lørdag den 21. april kl. 12.00, hvor borgmesteren åbner op med en velkomsttale i Byrådssalen på Rådhuset.

Herefter er der byvandring rundt i Sønderborg by, inden dagen afsluttes i Det Sønderjyske Hus med sønderjysk kaffebord og networking.

- For tredje gang afholder vi Velkomstdagen. Ved de tidligere arrangementer deltog mellem 40-60 tilflyttere, så interessen for sådan et event er stor, siger formanden for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, og fortsætter: hvis vi skal bibeholde tilflyttere og ny arbejdskraft, skal vi bl.a. tage godt imod dem og bidrage til, at de får opbygget et netværk. Det er hele formålet med Velkomstdagen.

Hele familien er velkommen til arrangementet, som er gratis og primært foregår på engelsk.

Læs mere og tilmeld dig på www.sonderborg.dk/velkomstdag eller læs mere om Tilflytterservices tilbud på www.sonderborg.dk/tilflytter.

Tilmeldingen er bindende med sidste frist d. 13. april. Der er et begrænset antal pladser.

--

Læs på onsdag: Henrik er den første velkomstvært i Broager.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk